Revner i bambus

Klima og miljø påvirker i stor grad bambusrør. Når temperaturen stiger og luftfugtigheden falder, kan rørene tørre ind, hvilket medfører, at der opstår tryk i rummene mellem knæene. Når det sker, tørrer rørene i vækstretningen, hvilket får dem til at krympe. Det er en naturlig proces, der ikke kan undgås.
Tørringen medfører også, at bambusrørene nemmere kan knække eller revne. Årsagen til denne proces finder man i bambusrørenes biologiske opbygning. Hvis man kigger på bambusrør i et mikroskop, kan det ses, at rørene er et anisotropt materiale. Det betyder, at rørenes opbygning, modstandskraft og egenskaber er forskellige i vækstretningen og bredden. I vækstretningen består bambus af cellulosefibre, som er stærke og stive.
I bredden er rørene derimod primært opbygget af lignin, som er blødt og sart. Samlet set betyder det, at bambus er en sammensætning af to meget forskellige materialer, der gør, at bambus i den ene retning er et ret stærkt materiale, mens det i den anden retning er meget skrøbeligt.
Ser man på hvordan bambus krymper, er det bemærkelsesværdigt, at knæene inde i bambusrøret krymper fire gange så meget som resten af røret. Samtidig forsager opbygningen af røret, at det krymper forskelligt inderst og yderst. I selve væggen krymper ydersiden 15%, mens den inderste væg kun krymper 10%. Denne forskel kan medføre, at der opstår revner ned gennem røret.

 

Normalt revnedannelse

  

2. sortering  20-30% på udsalgsprisen

 

3. sortering 40-60% på udsalgsprisen